VID GYMNASIER

Hos Viden Djurs kan du tage HHX og HTX. HHX er det merkantile erhvervsrettede gymnasium, mens HTX giver dig en højere teknisk studentereksamen.
Handelsgymnasium Grenaa Handelsgymnasium Rønde Teknisk gymnasium Grenaa Brobygning/introforløb

VID ERHVERVSUDDANNELSER

Hos Viden Djurs tilbyder vi et stort udvalg af erhvervsuddannelser – både indenfor medier, mekanik, el, metal, handel, økologisk landbrug og fødevarer
Til dig der kommer direkte fra folkeskolen (GF1) TIl dig der er under 25 (GF2) Til dig der er +25 (EUV) Brobygning/introforløb

10. klasse

Kickstart din ungdomsuddannelse med et lærerigt år i 10. klasse. Vi sætter fokus på din udvikling og gør dig klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse.
10KCD, Grenaa EUD10, Kalø

COLLEGE TILBUD

Få endnu mere ud af din uddannelse på Viden Djurs med et af vores college tilbud. Her får du mulighed for at dyrke din særlige interesse.
Kalø Økologisk Landbrugsskole 3D College Game College Brazil Football College Danish Horse College

VID detail

Hos VID detail kan du udvikle din virksomhed og dine medarbejdere. Vi skræddersyer uddannelsesforløb efter jeres forretningsmæssige behov.
Elevuddannelsen AMU kurser Akademiuddannelse

Efter- og videreuddannelse

Hos Viden Djurs tilbyder vi AMU-kursuspakker, der udvikler og styrker dine kompetencer som medarbejder
Efteruddannelse

Søg på videndjurs.dk

Skoler fra hele landet samlet til lærerpladskonference i Grenaa

Hele to hoteller skulle der til for at rumme alle deltagerne til en lærepladskonference, som Viden Djurs Skillz holdt i begyndelsen af marts i Grenaa. Ud over erhvervsskolerne, der var massivt til stede, deltog også elever og repræsentanter for organisationer, arbejdsgivere og politikere.

Et af de største arrangementer nogensinde på Kystvejens Konferencecenter i Grenaa fandt sted den 3. og 4. marts. Hele 240 tilmeldte fra erhvervsskoler i hele landet var samlet for at debattere lærepladser i lyset af trepartsaftalen om flere elevers tidlige lærekontrakt. De 150 var indkvarteret på stedet, og de øvrige boede på Hotel Marina lige ved siden af.

”Jeg er totalt overrasket over det enorme fremmøde til lærepladskonferencen. Det viser, hvor vigtigt det er for erhvervsskolerne at drøfte indholdet og konsekvenserne af trepartsaftalen. Det er også en kæmpe cadeau til mine medarbejdere, der har kastet sig over den her kæmpe ekstraopgave,” roser Torben Johansen, afdelingsleder for Viden Djurs Skillz.

Økonomisk lodseddel til skolerne
Motivationen for at holde konferencen kommer af trepartsaftalen, der blev indgået i efteråret 2020. Den medfører, at flere elever skal skrive kontrakt om læreplads allerede i grundforløbet. Skolerne har ansvaret og bliver betalt efter, hvor godt det lykkes. Dermed har de fået et kæmpe ansvar uden at få tilført resurser.

Skolernes økonomi er forandret fra et fast taxameter per elev til en økonomisk lodseddel, der afhænger af den enkelte elevs succes. Samtidigt kan elevkvotienten sættes ned, hvis en skole leverer for få elever. Den geografiske opdeling er væk, så en elev nu i princippet kan henvises til en læreplads hvor som helst i landet. Samtidigt er virksomhederne i mange brancher ikke vant til at tegne kontrakt med elever, mens de stadigt går på grundforløbet.

Et spækket program
”Vi mødes her i to dage, hvor vi puster motivation ind. Vi skal diskutere den virkelighed, vi står over for. Vi skal netværke på tværs af skoler, politikere, elever og arbejdsgivere og nå en fælles accept af, hvad der er bøvlet,” fortæller Torben Johansen.

I programmet for konferencen var der oplæg fra lærepladsen.dk og Ole Heinager fra DEG, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier samt debatpanel i to afdelinger om torsdagen. Fredag var der oplæg fra Ulrik Trend Mogensen om elevernes kompetenceløft, Farshad Kholgi om angst og Rasmus Schiellerup om motivation af unge og voksne. Hertil kom måltider, aftenunderholdning og evaluering.

Ekstra gas næste år
”Tidligere har vi holdt en årligkonference i Nyborg, hvor vi diskuterede skolepraktik, men i år har vi sat fokus på de nye vilkår i trepartsaftalen og flyttet arrangementet til Grenaa. Den store interesse viser, at det er det helt rigtige valg. På den måde går vi i år et spadestik højere,” forklarer Torben Johansen.

Han lover at give den ekstra gas til arrangementet næste år i Grenaa, hvis tilbagemeldingerne fra fredagens evaluering af konferencen er positive. Trepartsaftalen bliver evalueret i 2025.

Torben Johansen, afdelingsleder for Viden Djurs Skillz, glæder sig over den enorme tilslutning til lærepladskonferencen. FOTO: Historiesnedkeren